.svg.png)
Byggebranchen har gennem de seneste år gennemgået en meget tumultarisk periode fyldt med markedsforskydelser og op- og nedture. Vi har på det seneste set en bevægelse fra nybyggeri til renovering, fra offentlige projekter til privatbyggeri. Men også store skifte i aktiviteten helt ned på de enkelte byggetyper. Under forsyningskrisen oplevede vi en eksplosiv vækst i lagerbyggeri, mens hoteller og restauranter haltede efter, stadig mærket af eftervirkningerne fra coronapandemien.
Ved indgangen til Q2 2025 presser nye spørgsmål sig på: Kan vi tage fremtidige rentefald forgivet, og hvordan vil det påvirke byggeriet? Hvilke byggetyper kommer til at drive væksten, og hvor vil aktiviteten være størst? Samtidig står branchen over for et pres på arbejdskraften – hvilke projekter må vige, når ressourcerne bliver knappe?
1. Kan vi tage fremtidige rentenedsættelser for givet – og hvad betyder det for byggeriet?
Sidste år faldt rentenedsættelserne som perler på en snor uden de store overraskelser for markedet. Men starten på 2025 har budt på nye økonomiske dynamikker, der skaber større usikkerhed. Signaler der peger i hver sin retning, øget global oprustning, handelskonflikter og store offentlige investeringer i EU kan betyde mindre klarhed om hvor meget og hvor hurtigt renten falder i år.
Konsensus er dog at renten skal længere ned i 2025, hvilket er godt nyt for byggebranchen. Lavere renter reducerer finansieringsomkostningerne, hvilket gavner både boligkøbere og bygherrer. Når låneomkostningerne falder, øges aktiviteten i boligmarkedet, hvilket på sigt kan føre til stigende boligpriser og gøre nybyggeri mere attraktivt igen. Særligt i en tid, hvor høje materialeomkostninger har presset branchen, vil en lavere rente være med til at genoprette fortjenesten på byggeprojekter.
Men når usikkerheden omkring hastigheden af rentenedsættelser og det endelige renteniveau stiger, skaber det uro i forventningerne til den fremtidige byggeaktivitet. Én ting er dog sikker: Mange projekter har allerede taget højde for den faldende rente og vil blive igangsat i 2025.
2. Hvilken type byggeri får luft under vingerne i 2025 og hvor?
De forventede rentenedsættelser, faldende byggeomkostninger og en stabiliseret økonomi giver udviklerne bedre forudsætninger for at igangsætte nye projekter. Samtidig er boligmarkedet tilbagevendt til et mere naturligt handels- og prisniveau efter at have gennemgået en cyklus, hvilket også peger i retning af flere igangsættelser. Men væksten vil ikke ske jævnt fordelt – hverken geografisk eller på tværs af byggetyper. Den største vækst sker i boligbyggeriet i 2025 og vil være koncentreret i og omkring hovedstaden. Samtidig ser vi en forskydning fra parcelhuse mod rækkehuse og etageboliger, der imødekommer de ændrede boligpræferencer i forhold til blandt andet lokation og økonomiske forhold.
3. Stigende byggeaktivitet – men mangel på hænder: Hvad betyder det for balancen mellem nybyggeri og renovering?
En af de største udfordringer for byggebranchen i 2025 bliver manglen på arbejdskraft. Vi står over for et paradoks: Mens aktiviteten i boligbyggeriet ser ud til at tage fart, er der ikke nok hænder til at gennemføre alle projekter. Det betyder, at der vil skulle prioriteres benhårdt mellem nybyggeri og renoveringsprojekter.
Den stigende efterspørgsel på nybyggeri kan føre til, at renoveringsmarkedet må vige pladsen for opførelsen af nye boliger. Byggevirksomheder vil fokusere deres ressourcer der, hvor de kan få størst afkast, og det kan betyde længere ventetider og højere priser på renoveringsopgaver.
Samtidig er der et voksende behov for energieffektivisering og modernisering af den eksisterende boligmasse, hvilket også kræver arbejdskraft. Branchen står dermed i et dilemma: Skal vi prioritere at bygge nyt eller investere i at forbedre det, vi allerede har?
Byggebranchen går en tid i møde, hvor både muligheder og udfordringer præger billedet. I vores Byggeprognose, som udkommer i d. 7. april dykker vi dybere ned i ovenstående spørgsmål, samt meget andet for at give et grundigt overblik over markedsdriverne og byggeaktivitetens udvikling.