Prognosecenteret - Powered by Hubexo

Disse tre ting kommer til at præge fremtiden i byggebranchen

Bygge- og anlægsbranchen står overfor store udfordringer i den nære fremtid.  Det handler bl.a. om et mismatch mellem bygningsmassen og det aktuelle boligbehov, et enormt stort behov for renovering og mangel på faglært arbejdskraft. 

Bygge- og anlægsbranchen står overfor store udfordringer i den nære fremtid.  Martin Kyed, cheføkonom i Prognosecenteret hos Byggefakta, reflekterer over tre tendenser, han mener vil komme til at præge branchen. Det handler bl.a. om et mismatch mellem bygningsmassen og det aktuelle boligbehov, et enormt stort behov for renovering og mangel på faglært arbejdskraft. 

Store udfordringer og forandringer lurer om hjørnet i den danske bygge- og anlægsbranche. Bygherreforeningen har interviewet Martin Kyed, cheføkonom i Prognosecenteret hos Byggefakta, der også er iblandt oplægsholderne på konferencen ’Fremtidsklar: En visionær byggebranche’, som bliver afholdt i et samarbejde med Byggefakta den. 3. december. Han fremhæver her tre vigtige temaer, som aktører i bygge- og anlægsbranchen bør være opmærksomme på.

Optoglas-billede

1. Der er et mismatch mellem bygningsmassen og det aktuelle boligbehov

Det, vi ser i øjeblikket og fremadrettet, er tegn på et mismatch mellem bygningsmassen og det aktuelle boligbehov. Klare indikatorer på dette er blandt andet, at der fra 2010 til 2024 er kommet 33.000 ekstra boliger, der står tomme. I hele Danmark er der ca. 200.000 ubeboede boliger – ikke sommerhuse, men helårsbeboelser. Disse boliger er ikke geografisk jævnt fordelt. I København og Nordsjælland er der f.eks. kun 1.400 flere ubeboede boliger siden 2010, mens det primært er boliger på landet, der er repræsenteret i tallet, som ingen ønsker at bo i.

Demografiske ændringer spiller også en rolle her. Befolkningsfremskrivninger viser, at antallet af enlige stiger – for eksempel ældre enker, da mænd typisk dør tidligere. Fra 2010 til 2024 er antallet af enlige, der bor i en bolig på mindst 125 kvadratmeter, steget med 39.000. I 2024 er der 154.000 enlige, der bor i boliger af den størrelse – Spørgsmålet er, hvad man gør med de boliger, som ikke længere er relevante? Disse bygninger repræsenterer værdi, men hvis der reelt ikke er behov for dem, kan nedrivning blive en løsning.

Især er der en stor procentuel stigning i personer, der bor alene i boliger på over 175 kvadratmeter, hvor tallet er steget med 45 pct. Mange af disse boliger lever dog muligvis ikke op til moderne standard, og der er en klar indikation på, at bygningsmassen ikke passer til de ændrede behov.

Tilpasning af bygningsmassen er derfor nødvendig for at sikre, at der bygges nye boliger, hvor de er relevante, men samtidig efterlader dette et overskud af boliger andre steder, der potentielt skal omdannes eller fjernes.

 

Når befolkningen stiger, men boligerne er placeret geografisk forkert, især i forbindelse med urbanisering, er der et behov for nye boliger i byområderne. Værdien af boliger i byerne, særligt i København, stiger fortsat, da byen bliver mere og mere attraktiv. Tilpasning af bygningsmassen er derfor nødvendig for at sikre, at der bygges nye boliger, hvor de er relevante, men samtidig efterlader dette et overskud af boliger andre steder, der potentielt skal omdannes eller fjernes.

2. Vi kommer til at bruge enorme ressourcer på renovering

Der er én ting, der bliver så afgørende, at vi endnu ikke helt har forstået dens fulde betydning: EU's direktiv om bygningers energieffektivitet (EPBD). Dette direktiv vil få stor betydning på flere områder, især hvad angår renovering. En stor del af vores bygningsmasse lever ikke op til de kommende standarder i direktivet, hvilket betyder, at renovering vil blive ekstremt vigtigt.

Vi står over for en periode, hvor der skal bruges enorme ressourcer på at renovere og opgradere de eksisterende bygninger. Samtidig gør politikerne det vanskeligere og dyrere at renovere, blandt andet på grund af CO2-afgifter på byggematerialer. Nybyggeri er også blevet dyrere, fordi man nu skal tage højde for livscyklusvurderinger (LCA) og vælge materialer, der reducerer CO2-aftrykket.

Man kan ikke løse problemet ved blot at rive gamle bygninger ned, da de nye bygninger skal leve op til endnu strengere krav. Alt tyder på, at der vil være en enorm efterspørgsel efter renoveringsarbejde i fremtiden.

3. Der vil komme massiv mangel på arbejdskraft

Renovering kræver flere arbejdstimer pr. materiale-input sammenlignet med nybyggeri, dels fordi der skal foretages tilpasninger, og der er ingen systematiseret måde at gøre det på. Håndværkere skal besidde mange forskellige håndværksmæssige kompetencer, da der ikke er standarder for renoveringsprocessen. Det betyder, at det tager rigtig mange timer at opgradere hver enkelt bygning, og arbejdet vil foregå på byggepladsen, uden mulighed for at præfabrikere elementer.

Problemet opstår her, fordi der ikke er nok arbejdskraft til rådighed til at udføre opgaverne. Ledigheden inden for byggebranchen er allerede nede på 1,9 %, hvilket er ekstremt lavt. I bygge- og anlægssektoren er det nu sådan, at 15 % af virksomhederne må tage jobopslag ned uden at kunne ansætte nogen, fordi der ikke har været nogen, der har søgt stillingen. En af de største begrænsninger for produktionen er manglen på arbejdskraft, hvilket ca. 30 pct. af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen oplever.

Vi står over for en periode, hvor de mest arbejdskraftintensive opgaver, såsom renovering, vil stige i omfang.

 

Vi står over for en periode, hvor de mest arbejdskraftintensive opgaver, såsom renovering, vil stige i omfang. Det vil lægge pres på, hvordan arbejdskraften bliver brugt. Der vil fortsat blive brug for at bygge nyt for at tilpasse bygningsbestanden til behovet. Derfor er der en reel risiko for, at direktivernes målsætninger ikke blive opfyldt, simpelthen fordi der ikke er folk til at gøre arbejdet.

Desuden er der ikke flere danske faglærte arbejdere at tage af. Arbejdskraften er allerede presset til det yderste, og mange går på pension. En analyse fra 2023 viser, at over de næste 10 år vil antallet af faglærte i alle sektorer falde med 9 % på grund af pensioneringer, samtidig med at efterspørgslen på faglært arbejdskraft stiger.

En ekstra pointe, der gør sig gældende i denne sammenhæng, er at så lidt arbejde som muligt kommer til at foregå på byggepladsen, fordi der simpelthen ikke er mennesker til at udføre det. Det betyder, at vi vil se en stor drivkraft på mere og mere præfabrikeret byggeri i nybyggeri.

Mød Martin Kyed, Olivier Woeffray, Foresight Leader, Strategy and Insights fra Arup og en række andre stærke oplægsholdere på konferencen den 3. december, som afholdes af Bygherreforeningen i samarbejde med Byggefakta. Her kan du blive klogere på byggeriet baseret på de nyeste markedsundersøgelser blandt landets byg– og anlægsherrer og developere. Du får du indblik i byg– og anlægsherrernes præferencer og prioriteringer, nu og de kommende år, og et overblik over, hvordan markedet bevæger sig inden for bl.a. bæredygtighed. 

Se program og tilmeld dig

Vil du vide, hvad Prognosecenteret kan gøre for dig?

Udfyld formularen, og vi tager en snak om hvilke rapporter og analyser der giver mest mening for dig og din forretning.