Antallet af bygge- og anlægsvirksomheder, som går konkurs, når stadig nye rekorder. Siden COVID-19 pandemiens start i 2020 har antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen været stigende. I løbet af de første 11 måneder af 2023 har 708 aktive virksomheder i branchen måtte dreje nøglen om. Det betyder dermed, at konkursbølgen overgår finanskrisen i 2009, siger seniorøkonom Lasse Lundqvist, Prognosecenteret.
Branchen oplever systematisk kraftigere konjunkturudsving, men over de seneste år, har branchen oplevet den ene særlige udfordring efter den anden. F.eks. stigende materialepriser og forsyningsproblemer.
Flere af disse udfordringer har stabiliseret sig og udgør derfor ikke den helt store trussel for branchen længere. Men for at komme igennem de mange udfordringer, har bygge- og anlægsbranchen optaget gæld.
I oktober 2023 lå branchens samlede bankgæld på 26,0 mia. kr. Det er 2,5 mia. kr. mere end marts 2020, hvor pandemien startede.
Samtidig er den gennemsnitlige effektive rente for ikke-finansielle selskaber steget voldsomt og ligger nu på 6 pct. per anno. Det svarer til en rentestigning på 3,8 pct. point sammenlignet med pandemiens start.
Det betyder, at branchens renteudgifter i oktober 2023 lå på omkring 1,5 mia. Kr. pr. år. Uden udsigt til, at centralbankerne lemper renteniveauet foreløbig, mener Lasse Lundqvist, at flere virksomheder vil være nødsaget til at dreje nøglen om.
Kilde: Prognosecenteret på baggrund af Nationalbanken
I store træk fungerer bygge- og anlægsbranchen som en førende indikator for den overordnede økonomiske udvikling, og er dermed et kraftigt signal om økonomisk afmatning. Konkurser i byggebranchen udgør en advarsel for den generelle økonomi.
Nedgangen i byggeaktivitet kan indikere økonomisk svækkelse og påvirke investeringer, arbejdsmarkedet og forbrugertillid, hvilket gør byggesektoren til en vigtig indikator for økonomisk sundhed.