Det er bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen har nået et historisk højt niveau, på trods af et rekordhøjt antal konkurser i 2023.
Denne tendens kan delvist forklares gennem "labour-hoarding", hvor virksomheder holder fast i arbejdskraft under usikre tider for at undgå omkostninger ved senere genansættelse. Fænomenet er særligt fremtrædende i bygge- og anlægsbranchen, hvor mangel på arbejdskraft er et vedvarende problem, der forventes at vokse i fremtiden.
Men en dybere analyse tyder på, at en strukturel ændring i branchen også spiller en stor rolle. Der er sket et skifte fra primært fokus på nybyggeri til en forstærket fokusering på renoveringsprojekter.
Dette skifte har ændret behovet for arbejdskraft, og renoveringssegmentet oplever nu en mangel på arbejdskraft, hvilket fører til højere lønpres end i andre brancher. Faktisk melder omkring hver fjerde virksomhed i branchen om mangel på arbejdskraft lige nu.
Det ser ud til, at efterspørgslen efter opgaver inden for renovering og vedligeholdelse tidligere er forblevet umættet på grund af et relativt lavt udbud, hvor mangel på arbejdskraft har været en begrænsning.
Økonomisk har sektorerne for nybyg og renovering udviklet sig forskelligt. Mens beskæftigelsen inden for nybyg er faldet med 2% siden pandemiens start, er den inden for renovering steget med 13%. Dette indikerer en klar forskydning i markedets præferencer.
Væksten kan delvist tilskrives den øgede flytteaktivitet og salget af sommerhuse under pandemien. Desuden øges interessen for hjemmerenovering under samfundets nedlukning, da folk tilbragte mere tid hjemme.
Denne tendens blev yderligere forstærket af, at mange husstande pludselig havde ekstra penge mellem hænderne. Med begrænsede muligheder for at forbruge på grund af COVID-19-restriktioner, blev der omdirigeret større forbrug mod renoveringer, især da udgifter til oplevelsesservice i høj grad ikke var mulige.
En anden væsentlig faktor, som har skubbet til renoveringsmarkedet de seneste par år, er stigende energipriser, som har øget interessen for energibesparende renoveringer.
Regimeskiftet afspejles også i omsætningsudviklingen, hvor nybyg kun er steget med 8%, hvilket er relativt beskedent sammenlignet med den markante stigning på 26% i renoveringssegmentet. Dette indikerer en voksende efterspørgsel og potentielt højere rentabilitet i renoveringsmarkedet.
Den tårnhøje beskæftigelse — samt mangel på arbejdskraft — kan blive et stort problem for nybyg i løbet af 2024. Hos Prognosecenteret forventer vi en relativt stor stigning i antallet af igangsætninger af nye projekter i lyset af den store mængde udskudte projekter, som efterhånden har hobet sig op, samt de forventede rentenedsættelser.