Mød det nordiske team bagom Byggeprognosen

Martin Kyed, Cheføkonom

Martin, kan du sige noget generelt om, hvad der styrer byggeaktiviteten?

Der er ingen tvivl om, at byggeaktiviteten er kraftigt påvirket af fx udvikling i renterne, boligmarkedet, politiske tiltag og konjunktursituationen i økonomien. Men trends i erhvervsstruktur, befolkningsudvikling og urbanisering lægger omvendt fundamentet for udviklingen i bygningsbestanden.

Hvis der ikke er et boligbehov, så bliver der ganske enkelt ikke bygget boliger. Så når vi laver prognoser, sidder vi konkret og balancerer mellem de kortsigtede forhold og de langsigtede behov for bygninger.

Vores prognoser afspejler derfor ikke bare vores forventninger til udvikling i nøgletallene, men også med hvilken hastighed byggeriet kommer tilbage på et normalt spor, der stemmer med de fremtidige behov for boliger og erhvervsbygninger.

Økonomiske prognoser rammer jo ikke plet hver gang, så hvorfor lave dem?

Det skaber klarhed! Vi kan naturligvis ikke forudsige, at et skib lægger sig på tværs af Suezkanalen eller om Putin vil angribe et nyt land. Men der er rigtig mange andre forhold, der er endnu vigtigere for byggeaktiviteten.

Selvom man læser erhvervssiderne hver dag, så er det dog uhyre vanskeligt at vurdere betydningen af alt det, der sker. Nogle af artiklerne giver endda bare anekdotisk viden, for hvad der er virkeligheden for én virksomhed, behøver slet ikke være udtryk for noget generelt i markedet. Andre gange bliver ligegyldige ting blæst op.

Når vi skal lave prognoserne, så samler vi det hele og sætter det i kontekst. Det betyder også at vores kunder kan få afklaret, om deres oplevelser adskiller sig fra markedsudviklingen, og hvordan risikobilledet ser ud i den kommende tid. På den måde kan de undgå nogle forkerte beslutninger.

Lasse Lundqvist, Seniorøkonom

Lasse, hvad er din primære rolle i udviklingen af prognoserne?

Mit arbejde fokuserer primært på at dykke dybt ned i data i vores projektdatabase. Jeg bruger meget tid på at analysere og identificere mønstre og trends indenfor makroøkonomiske indikatorer. Denne grundige tilgang til dataanalyse hjælper os med at forstå de underliggende bevægelser i økonomien, og hvordan disse kan påvirke vores prognoser.

Lasse, hvad har du særligt brugt tid på i forbindelse med den nyeste prognose?

I den nyeste prognose har vi lagt en særlig vægt på at basere vores forudsigelser på data fra vores projektdatabase i højere grad end tidligere. Dette skridt har været afgørende for at kvalitetssikre, at vi udnytter mikrodataene fuldt ud i beregningen af de aggregerede tal.

Det har ikke kun øget nøjagtigheden af vores prognoser, men også givet os en dybere forståelse for de specifikke faktorer, der driver ændringerne i økonomien. Ved at integrere denne tilgang har vi formået at forbedre både relevansen og pålideligheden af vores økonomiske prognoser.

Mårten Pappila, Analytiker

Antallet af boliger, der faktisk bliver bygget, og hvordan prognosen ser ud fremadrettet, har været i fokus i medierne på det seneste. Hvad handler det om, og hvilket syn har Prognoscentret?

Hvis vi ser på den officielle statistik over igangsat boligbyggeri fra SCB, så er den baseret på kommunernes byggetilladelser. Over tid stemmer statistikken ret godt overens med, hvad der faktisk bliver færdiggjort, men når markedet falder så kraftigt som det gør nu, så overvurderes det faktiske nybyggeri markant.

Det skyldes, at mange projekter, der har fået byggetilladelse, bliver aflyst eller udsat, fordi projekterne ikke hænger sammen økonomisk, og husstandenes efterspørgsel er faldet markant.

Hos Prognoscentret har vi adgang til unik salgsstatistik fra centrale leverandører til boligbyggeriet i Sverige, og ved at bearbejde disse data kan vi skønne det faktiske boligbyggeri. Vi estimerer, at antallet af igangsatte boliger i 2023 var 21.500 i stedet for de 29.000, som SCB vurderer.

Efter de afskedigelser, der fulgte i pandemiens kølvand, viste det sig vanskeligt at genoprette arbejdsstyrken i flere brancher. Hvordan ser du på kompetence forsyningen i byggebranchen fremadrettet?

Der har i en tid været mangel på kompetence i flere brancher, på trods af at vi har en relativt høj arbejdsløshed i Sverige. I modsætning til den økonomiske aktivitet, som er et konjunkturelt problem, er dette et strukturelt problem, som vi tror vil vokse i fremtiden, især i byggebranchen.

I den nuværende nedgang skifter bygningsarbejdere, der mister deres job, erhverv, ligesom det har været tilfældet i tidligere kriser. Derudover vælger færre og færre unge at uddanne sig til praktiske erhverv. Når byggekonjunkturen vender, forventer vi derfor, at mangel på personale med den rette kompetence vil stige.

Med skærpede krav til energieffektiviseringer vil der opstå øgede behov for renoveringsarbejder, som er arbejdsintensive job, men hvor skal alt dette personale komme fra? Når den økonomiske krise aftager, kan dette blive en af de vigtigste spørgsmål, som branchen og politikerne skal arbejde med. I statsbudgettet for 2024 så vi f.eks., at regeringen satser på flere pladser inden for erhvervsuddannelser.

Rasmus Evaldsson, Dataanalytiker

Fortæl lidt om din rolle i arbejdet med prognoserne

Min rolle som dataanalytiker handler kort sagt om at optimere processer, skabe datastrømme og gøre det nemt for vores øvrige analytikere at få adgang til data og statistik, som danner grundlag for vores analyser. Da vi for nylig har udvidet vores aktiviteter til også at omfatte Finland og Danmark, er datamængderne og proceskravene øget.

Desuden er vi nu en del af Byggfakta Group og har dermed adgang til projektdata på tværs af Norden. Med store datamængder kræves gode strukturer og processer, der sikrer indsamling, bearbejdning og harmonisering af informationen, hvilket jeg arbejder meget med. Derudover er der behov for stærke kontrolfunktioner til at validere tallenes nøjagtighed.

Hvad indeholder prognoserne?

Boligbyggeriet er naturligvis et utroligt vigtigt segment inden for byggesektoren, men markedet har flere ben. Vi foretager analyser og prognoser både for nybyggeri og renoveringer af boliger, men også for det lokale marked samt separate prognoser for landets infrastrukturinvesteringer eller forskellige byggematerialer. Hvis man ønsker at se på udviklingen i byggebranchen uden for Sverige, er vi medlemmer af Euroconstruct og har dermed adgang til unikke prognoser for de fleste lande i Europa. Den 11. juni er det desuden Sveriges tur til at arrangere den årlige Euroconstruct-konference, hvor prognoserne præsenteres frem til 2026.

Conny Johansson, Dataanalytiker

Hvad er din rolle i prognoseprocessen?

Jeg er ikke involveret i selve analyserne af makro- og mikrodataene, som mange af mine kolleger er. For mig handler det meste om at strukturere og levere data til vores analytikere, som de bruger til deres vurderinger.

Er der nogen ændringer i selve processen omkring prognoserne?

Vi har fået nye kolleger i Danmark og Finland og dermed fået en meget større nordisk fokus. Dette betyder bedre prognoser på nordisk og nationalt niveau. Vi er også blevet en del af Byggfakta Group, hvilket giver os adgang til yderligere data at bruge i vores vurderinger.

Markku Riihimäki, Førende ekspert

Hvad er rollen som specialist i prognoser for byggemarkedet, og hvordan påvirker det branchen?

Rollen som specialist i prognoser for byggemarkedet er afgørende for branchens fremtid. Vores neutrale og uafhængige holdning fra interessenter i byggebranchen forpligter os til at levere prognoser af højeste kvalitet - prognoser, der, selvom de måske ikke er velkomne, er rigorøst ærlige og upartiske.

Vi analyserer dybtgående forskningsdata for at give indsigt i markedsudvikling og -volumener, der er afgørende for at vejlede udvikling og investering. Som vores data vokser, bliver vores prognoser mere pålidelige og tilbyder klarere fremtidige indblik. Denne kontinuerlige forbedring sikrer, at vores indsigter udvikler sig med branchen, hvilket gør det muligt for interessenter at træffe velinformerede beslutninger.

Hvordan påvirker globale økonomiske tendenser prognoser for byggemarkedet?

Globale økonomiske tendenser er afgørende for at forme vores prognoser for byggebranchen. På trods af det finske markeds lokale karakter påvirkes det af globale økonomiske dynamikker. Faktorer som prisændringer, rentesatser og investerings tillid påvirker vores lokale marked betydeligt. Ved at overvåge disse globale tendenser kan vi forudse deres lokale virkninger og skelne mellem umiddelbare og længerevarende virkninger. Denne grundige analyse er afgørende for at skabe præcise og relevante prognoser.

Tuomas Laitinen, Markedsanalytiker 

Hvordan har prognoser for byggemarkedet udviklet sig i de seneste år?

Vores prognoseproces er markant avanceret i løbet af det sidste årti og er blevet mere detaljeret og sofistikeret. Forbedret dataindsamling har udvidet vores analyse, hvilket gør det muligt for os at dykke dybere ned og opdage nye indsigter. I dag er vores prognoser baseret på et grundlag af omfattende forskellige datakilder, der identificerer komplekse mønstre for øget nøjagtighed.

Klienternes behov har udviklet sig, så vi har udviklet mere komplekse modeller og øget samarbejdet blandt vores analytikere, hvilket afspejler både teknologisk fremskridt og vores dedikation til at imødekomme branchens krav. I øjeblikket beskæftiger vi omkring 50 eksperter, der dedikerer deres daglige indsats til at observere og analysere byggebranchens landskab og dens unikke aspekter i de nordiske lande.

Hvordan sikrer du nøjagtigheden og pålideligheden af dine prognoser for byggemarkedet?

At garantere præcisionen og pålideligheden af vores prognoser kræver en grundig valideringsmetodologi. Ved at undersøge en række indikatorer og synspunkter konstruerer vi et omfattende perspektiv, hvilket reducerer risikoen for unøjagtigheder. Denne omfattende tilgang giver os mulighed for at levere detaljerede og troværdige prognoser. Vores dedikation til dybdegående og nuanceret analyse adskiller vores prognoser og tilbyder værdifulde indsigter til branchen.

Nejra Macic, Cheføkonom

I 2023 var der rekordlavt byggeri af nye boliger, og generelt var boligmarkedet dystert. Er det snart på tide at omstille sig til bedre tider?

Når det gælder salget af nye boliger, mener vi, at bunden snart er nået, men det tager et par kvartaler, før igangsætningen begynder at vende opad. Vores prognoser viser dog, at det vil tage ret lang tid, før vi når op på et "normalniveau".

Hvordan vil EUs nye energidirektiv påvirke det norske byggemarkedet?

Alle detaljer i lovgivningen er ikke på plads endnu, men vi har allerede i flere år antaget, at det vil føre til øget efterspørgsel efter energieffektiviseringstiltag, hvilket igen vil føre til mere positive udsigter for ROT-markederne end for nybyggeri.

Marte Herje Strømme, Analytiker

Prognosesenteret leverer prognoser for Norge, Sverige, Danmark og Finland. Hvordan arbejder I sammen i prognoseprocessen?

I Prognosesenteret har vi analytikere i hvert eneste land, som har stor indsigt i deres lokale marked. Vi samarbejder meget i prognosearbejdet for at lære om de forskellige markeder i hvert land samtidig med, at vi samarbejder om den metodiske tilgang. Vi lægger et fundament for vores prognoser, der bygger på makroøkonomiske udsigter for Norden som helhed, før vi sætter de lokale prognoser.

Hvordan bruger I Byggfakta (SMART) i prognosearbejdet?

Byggfaktas projektinformation gennem SMART er en af mange vigtige kilder til information i vores prognoser. Vi bruger SMART i arbejdet med at lave prognoser for erhvervsbyggemarkedet, både nybyggeri og ROT samt anlægsmarkedet. Vi gennemgår informationen om de største bygge- og anlægsprojekter i den kommende prognoseperiode, og sammen med den overordnede makroøkonomi danner dette grundlaget for vores prognoser.

David Lund, Senior makroanalytiker

Tror du, der vil være store revisioner i forårets prognoser sammenlignet med efteråret?

Vi forventer ikke store ændringer i produktionen af nybyggeri fra den foregående prognose. Antallet af igangsættelsestilladelser til nye boliger kan dog blive en del svagere end i den forrige prognose, fordi der i 2023 blev givet IG-tilladelser til usædvanligt mange projekter, som ikke blev påbegyndt samme år. Mange af disse projekter vil i stedet gå i gang i 2024 og 2025, hvilket sandsynligvis betyder, at der vil blive registreret lidt færre tilladelser i 2024 og 2025 end det, vi lagde til grund i prognoserne sidste efterår.

Hvad sker der normalt efter at prognoserne er offentliggjort? (f.eks. interviews med pressen, kundepresentations osv.)

Dagen efter at prognoserne er udgivet, arrangerer vi et webinar, hvor vi gennemgår prognoserne og forudsætningerne for vores kunder. Derefter udarbejder vi en række tilpassede analyser for forskellige fagområder og byggematerialer baseret på de opdaterede aktivitetsprognoser.