.svg.png)
Finanslov 2025 er landet, og én af de store nyheder er genindførelsen af håndværkerfradraget. Det er tiltænkt som en hjælp til boligejere, der ønsker energiforbedringer og klimasikring. Men det er næppe den rigtige løsning, og det er helt sikkert på det forkerte tidspunkt. Når vi ser på bygge- og anlægsbranchens nuværende situation, står det klart, at fradraget kommer i en tid, hvor ressourcerne er presset til det yderste.
Byggebranchen lider under arbejdskraftmangel
Bygge- og anlægsbranchen står i dag over for store udfordringer. Arbejdskraftmanglen er alarmerende, og hele 58 % af anlægsentreprenørerne melder om mangel på hænder som en hindring for at løse opgaver. Arbejdsløsheden i branchen er nærmest ikke-eksisterende med kun 1,8 %, hvilket gør det vanskeligt for virksomheder at finde kvalificerede medarbejdere.
Konsekvensen? Mange virksomheder må opgive at besætte ledige stillinger, og presset på de eksisterende medarbejdere er allerede stort. Dertil kommer, at lønningerne i sektoren fortsætter med at stige, hvilket yderligere driver omkostningerne op.
Finanslov 2025: Mere tryk på kedlerne
På trods af det allerede overophedede marked har politikerne valgt at genindføre håndværkerfradraget som en del af Finanslov 2025. Tiltaget afsætter 300 mio. kroner til at støtte energirenoveringer og klimasikringsprojekter i både helårs- og fritidsboliger. Målet er at fremme den grønne omstilling og styrke boliginvesteringer.
Det lyder godt på papiret, men i praksis risikerer det at skabe flere problemer end løsninger. Når markedet i forvejen ikke kan følge med efterspørgslen, vil fradraget blot flytte ressourcer fra én type opgave til en anden – uden at skabe reel vækst eller grøn fremgang.
Konsekvenserne af håndværkerfradraget
Et af de centrale problemer med håndværkerfradraget er, at det ikke nødvendigvis gavner den grønne dagsorden, som det er tiltænkt. Ressourcer, som kunne bruges til nødvendige projekter som opgradering af elnettet eller udbygning af fjernvarme, bliver i stedet kanaliseret til andre opgaver som omfangsdræn og energirenoveringer. Det betyder, at vi ikke nødvendigvis får mere grøn aktivitet – vi får blot en anden fordeling.
Samtidig vil det øgede efterspørgselspres drive priserne op. Boligejere, der håber at spare penge med håndværkerfradraget, risikerer at skulle betale mere for arbejdet, fordi stigende lønninger og konkurrence om medarbejdere hæver omkostningerne.
En finanslov med risiko for inflation
Håndværkerfradraget er blot ét eksempel på en mere lempelig finanspolitik, der kommer på et kritisk tidspunkt. Dansk økonomi kører allerede over sit strukturelle niveau, og ifølge regeringen vil det tage indtil 2029, før vi igen når et bæredygtigt aktivitetsniveau. At tilføre yderligere penge til en allerede ophedet økonomi vil skabe et unødvendigt inflationspres, som rammer både virksomheder og privatøkonomien.
Efter en periode med høje renter, der skulle dæmpe inflationen fra 2021-2023, risikerer Finansloven 2025 derfor at skabe ekstra pres på priser og lønninger. Det var præcis det, som renterne skulle lægge en dæmper på.
Hvad kunne politikerne have gjort anderledes?
I stedet for at skrue op for efterspørgslen i en branche, der allerede er presset, kunne politikerne have fokuseret på at styrke udbudssiden. Her kan der være forskel på, hvilke initiativer man foretrækker, alt efter politisk observans. Bygge- og anlægsbranchen har fået tilført en stor arbejdskraftpulje fra udlandet i de seneste 10 år, og den udvikling kunne man forsøge at understøtte. Man kunne også se på tilskyndelsen til at arbejde flere timer, og så kommer skattepolitikken i spil. Der er desuden muligheden for at mindske bureaukrati, fordi det kan frigive arbejdskraft og dermed skabe mere værdiskabelse pr. arbejdstime. Enhver politik, der øger produktiviteten, vil faktisk være velkommen. Det øger nemlig produktionen i en situation, hvor arbejdskraften udgør den egentlige barriere for produktion.
Tid til en ny tilgang
Genindførelsen af håndværkerfradraget er måske velment, men det løser ingen problemer. Bygge- og anlægsbranchen har brug for løsninger, der afhjælper kapacitetsproblemer og understøtter den grønne omstilling på en strategisk måde. Desværre ser det ud til, at vi med Finansloven 2025 får skabt flere problemer på kort sigt, mens de langsigtede udfordringer står uforløst.