Efter otte år med vedvarende vækst ser byggeriet i Danmark ud til at stå over for udfordringer i de kommende år. I 2022 lå byggesektoren på samme niveau som 2021 i faste priser, men det var et resultat af mere aktivitet i erhvervsbyggeriet og mindre i boligbyggeriet.
Ifølge Prognosecenteret i Byggefakta er det her vigtigt at bemærke, at 2022 dermed fastholdt et meget højt produktionsniveau, mens flere faktorer altså nu peger i retning af nedgang i byggeaktiviteten i Danmark i de kommende år.
Martin Kyed, Cheføkonom hos Prognosecenteret.
Martin Kyed, der er cheføkonom hos Prognosecenteret i Byggefakta, vurderer, at den danske økonomi står over for udsigter til svagere vækst i 2023, 2024 og 2025, selvom en hård landing undgås.
Han oplyser bl.a., at boligpriserne har oplevet et betydeligt fald, og at høje byggeomkostninger har skabt hindringer for nybyggeri:
- Forventningen er, at efterspørgslen efter bygningsarbejder vil falde fra både private husstande, erhvervssektoren og den offentlige sektor. Det skal dog bemærkes, at dette fald kommer efter en periode med meget høj aktivitet, siger han.
Desuden forventes den økonomiske afmatning ikke at vare ved i lang tid, og ifølge cheføkonomen kan der opstå et behov for flere boliger, især hvis flygtningene, der ankom fra Ukraine sidste år og i år, forbliver i Danmark i længere tid, eller hvis der ankommer flere flygtninge.
Forventningen er, at efterspørgslen efter bygningsarbejder vil falde fra både private husstande, erhvervssektoren og den offentlige sektor.
Normalisering af efterspørgslen på renovering
Byggeprognosen viser, at der i år forventes en nedgang på 13,3 % i byggeaktiviteten målt i faste priser efterfulgt af yderligere 8,4 % fald næste år. Dog forventes der en stigning på 4,6 % i den samlede byggeaktivitet i 2025.
Videre kan man læse, at byggeriet har været præget af høj efterspørgsel i de seneste år, som i høj grad tilskrives ekspansiv penge- og finanspolitik under pandemien. Ekstraordinære tilskud og investorordninger blev implementeret især med fokus på renoveringsprojekter. Ligeledes har pandemiens adfærdsændringer blandt forbrugerne også ført til flere renoveringer og øget efterspørgsel efter boliger.
Forventningen om en nedgang i de kommende år skyldes derfor en normalisering af efterspørgslen på renoverings- og ombygningsmarkedet samt færre nybyggerier, lyder det.
Vild opbremsning i nybyggeri
Prognosen oplyser desuden, at boligbyggeriet har spillet en afgørende rolle i byggebranchens vækst, siden opsvinget tog fart i 2013. Efter en bemærkelsesværdig kraftig stigning i boligpriserne og en rekordhøj omsætningstakt under pandemien er boligmarkedet imidlertid bremset op siden foråret 2022.
I denne periode er realkreditrenterne steget betydeligt, og det har ført til et fald i boligpriserne på omkring 10 %, mens antallet af handler er faldet til et niveau lavere end før pandemien.
Dette har resulteret i mindre aktivitet inden for nybyggeri, som forventes at falde med hele 38 % fra 2022 til 2024, forklarer cheføkonomen hos Prognosecenteret i Byggefakta, Martin Kyed:
- Fra 2021 til 2022 faldt salget af typiske parcelhusgrunde på under 2000 m2 med omkring 60 %. Det indikerer en vild opbremsning, som har sendt typehusfirmaerne i krise. 2023 og 2024 bliver ikke en dans på roser for dem.
Ligeledes er der dårlige udsigter for nyt erhvervsbyggeri, som står til at falde med 36 % fra 2022 til 2024. Her vil de fulde effekter dog være lidt forsinkede, og prognosen forventer den største reduktion i aktiviteten i 2024.
Fra 2021 til 2022 faldt salget af typiske parcelhusgrunde på under 2000 m2 med omkring 60 %. Det indikerer en vild opbremsning, som har sendt typehusfirmaerne i krise. 2023 og 2024 bliver ikke en dans på roser for dem.
Reduktion af energiforbruget skaber aktivitet
Ifølge prognose kan efterspørgslen efter energibesparende renoverings- og ombygningsarbejde muligvis stige pga. de høje energipriser, men rentabiliteten af sådanne projekter er udfordret af de stigende byggeomkostninger.
Derudover er der flaskehalse ift. specialiseret arbejdskraft. Behovet for at reducere bygningernes energiforbrug forventes dog at skabe vækst på renoverings- og ombygningsmarkedet over tid.
Det skal dog bemærkes, at tabet af de ekstraordinære bevillinger og tiltag rettet mod renoverings- og ombygningssektoren, der blev iværksat under pandemien, forventes at føre til en svag nedgang på kort sigt.
Det er især rentestigningerne, det medfølgende fald i boligpriserne og den kraftige stigning i materialepriser siden sommeren 2020, der for alvor trækker aktiviteten ned i 2023 og 2024.
I 2025 ses igen en generel fremgang på tværs af markederne for ROT (renovering, ombygning og tilbygning) samt nybyg.