Mens flere byggeentreprenører oplever, at flere materialer falder i pris, er det for tidligt at glæde sig – Byggeentreprenørens samlede varekurv er nemlig ikke blevet billigere.
Byggeentreprenørerne har overordnet set ikke haft nogen formindskning af regningen, når de fylder lastbilen med materier til projekter. På trods af større fald i enkelte byggematerialer er prisen på den samlede varekurv stadig på et enormt højt niveau.
Faktisk er priserne for byggeentreprenører steget med godt 25 %, hvilket er dobbelt så meget, som prisstigningerne for den almene forbruger. Særligt varer af sten, beton, cement mm. er steget i pris og har gjort det dyrt for byggeentreprenørerne at fylde varekurven over de seneste år.
Kilde: Prognosecenteret pba. Danmarks Statistik
Særligt enkelte varegrupper gør det meget dyrt at bygge for byggeentreprenørerne. Varer af sten, beton, cement mm. har siden prisstigningernes start i juli 2020 bidraget med 8,4 pct. point af den samlede omkostningsstigning. Det skyldes bl.a. at denne materialegruppe udgør en relativ stor andel af byggeentreprenørernes samlede varekurv.
Kilde: Prognosecenteret pba. Danmarks Statistik
Bemærkning: Materialerne dækker kun 88 pct. af varekurven.
Dykker man ned i prisudviklingen på de enkelte vare, er særligt den store stigningen for jern og stål iøjnefaldende. Det skyldes i høj grad sanktionerne mod Rusland, som var storeksportør af jern og stål. Prisen på jern og stål er - heldigvis for byggeentreprenørerne - faldet en del igen og udgør en mindre andel af varekurven end f.eks. varer af sten, beton, cement mm.
Særligt nedbrud af importvirksomhedernes forsyningskæderne blandet med stor efterspørgsel efter materialer har bidraget til denne prisudvikling.
Det har været svært for indkøbere og tilbudsberegnerne at navigere i de voldsomt varierende materialepriser over de seneste år. Selv når priserne falder på flere materialer, er det stadig voldsomt meget dyrere, sammenlignet med før de enorme prisudviklinger tog fart tilbage i sommeren 2020
Kilde: Prognosecenteret pba. Danmarks Statistik
Byggebranchen har siden juli 2020 stået over for en række betydelige omkostningsstigninger på stort set alle materiale. I løbet er de seneste mange måneder har vi nu set at flere af materialepriserne falder, men det betyder langtfra, at vi er tilbage på niveau med før priserne, tog på himmelflugt. Faktisk er den samlede varekurv stadig rekord dyr.
Årsagen til de betydelige prisstigninger på materialer skyldes bl.a. forsyningskædeproblemer, som har skabt et komplekst prislandskab for branchen.
Mens faldet i priser på materialer som jern og stål giver en vis lettelse, er det klart, at byggeentreprenørerne fortsat vil være udfordret af høje omkostninger og markedsvolatilitet. Denne situation kræver fortsat opmærksomhed og tilpasning fra branchens aktører. Det har været svært for indkøbere og tilbudsberegnere at navigere i de voldsomt varierende materialepriser over de seneste år.