Boligmassen stiger og stiger, mens den faglærte arbejdskraft bliver mindre og mindre. Derfor er det et problem, når en væsentlig branche som byggebranchen står tilbage på perronen, mens vækstlokomotivet buldrer afsted i resten af erhvervslivet.
Siden 1966 har byggeriet kun formået at opnå en gennemsnitlig årlig vækst i arbejdsproduktiviteten på beskedne 1,5%, mens den samlede markedsøkonomi har haft en vækst på 2,7% om året. Faktisk har arbejdsproduktiviteten ikke udviklet sig siden 1992.
Byggeriet er kendetegnet ved at være en arbejdskraftintensiv branche, hvor menneskelig indsats spiller en central rolle. Dette bliver især klart, når man ser på aflønningens andel af bruttoværditilvæksten.
Byggeriet er blandt de top tre brancher, hvor lønningerne udgør en betydelig del af værdiskabelsen, sammen med offentlig administration, undervisning og sundhed.
Mens det er relativt nemt at øge produktiviteten i maskinelle produktioner, er det langt sværere at effektivisere arbejdsprocesser, der er dybt afhængige af menneskelig indsats.
En af de største udfordringer i byggeriet er de skiftende arbejdsopgaver, arbejdssteder og samarbejdsrelationer fra projekt til projekt. Dette skaber et miljø, hvor det er vanskeligt at implementere standardiserede og effektive arbejdsmetoder.
Hver byggeopgave er unik, hvilket gør det udfordrende at anvende de samme produktivitetsfremmende tiltag, som man ser i industribranchen, hvor arbejdsprocesserne ofte er mere ensartede og forudsigelige.
På trods af de mange udfordringer er der håb for produktivitetsvækst i byggeriet. Innovation i byggeprocesserne, især gennem brugen af præfabrikerede byggemoduler, effektivisere i højere og højere grad byggepladsarbejdet. Denne metode kan også hjælpe med at reducere afhængigheden af faglært arbejdskraft, som bliver stadigt sværere at rekruttere.